søndag den 7. marts 2010

Lange Skygger





Så fik jeg syet lynlås i (den første jeg nogensinde har syet i!!)
og sat belægninger på min trøje.
Trøjen er fra Annette Danielsen's "Strik Naturligvis". Den er strikket i Super Soft fra Holst og det er dejligt, for det kan vaskes i maskine. Jeg har brugt 465 g. (300 g brun + 165 g safran).
Nu hænger min kjole fra Helga Isager's Strikketøj ude i frostvejret, så det bliver spændende, hvordan den passer nu den er vasket.
Så kan jeg koncentrere mig om Spidskompetance, som jeg købte på Strik-cafeen, da Bente Geil var der i februar. Det garn er godt nok slet ikke talt i mit garnlager, men jeg trængte til at strikke noget blødt. Holst-garnet er lækkert nok, når det er vasket, men det er lidt hårdt at strikke i.

TAK for alle de fine kommentarer jeg har fået - både for min blog og mit strik. Det er dejligt at kunne dele glæden ved garn med nogen der har samme interesse.






7 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Den er bare flot, gode farver. Det var måske en man skulle oveveje at lave.

Helle : sagde ...

Hold da op den er flot Joan, Ja hende A.D. kan noget med hendes opskrifter.

Fríða sagde ...

lækker, lækker tröje!
kh.fra Island
Frida

Anja sagde ...

Den trøje klær dig vældig godt.

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Hvor er det nogle dejlige farver du har valgt - og hvor er den bare vellykket din trøje. Jeg har bogen - men lige denne trøje havde ikke rigtigt fanget mit øje - det har den nu - tak for det.

Jette sagde ...

Den er da blevet helt vildt flot, spændende om du kan lide farven så meget at du får den brugt.

Alice sagde ...

Hej Joan - flot arbejde - især når du skriver det er første gang med lynlås - det er altså hverken det sjoveste eller det letteste.
Hilsen Alice